Rum med hårde overflader

Traditionel evaluering af akustikken i et rum betyder i mange tilfælde, at kun efterklangstiden måles. I rum med hårde overflader er det normalt tilstrækkeligt at have efterklangstid som den rumakustiske beskrivende faktor. Både støjniveauet og efterklangstiden her er mere eller mindre afhængig af den totale lydabsorption i rummet. Hvis efterklangstiden og den lydeffekt, som en lydkilde sender ud i et rum, kendes, kan lydniveauet i rummet beregnes. Men ruim med hårde overflader er i virkeligheden meget sjældne.

I et rum med hårde overflader kan efterklangstiden afgøres ved at anvende Sabines formel::

T=0,16 x V/A (s)

hvor

T = efterklangstid (sekunder)
V = rumvolumen (m3)
A = ækvivalent absorptionsareal (m2)

Det ækvivalente absorptionsareal A beskriver lydabsorptionen i rummet. Hvis et rum er tomt og lydabsorptionsniveauet er afgjort hovedsageligt fra absorptionen af loftet, gulvet og væggene, så er A = αloft x Sloft + αgulv x Sgulv + αvæg x Svæg hvor α er lydabsorptionsfaktoren og S er overfladen for det respektive område af rummet. Vi har forudsat, at alle væggene har den samme absorptionsfaktor.

Sabines formel viser, at efterklangstiden kun afhænger af den totale absorption i rummet og ikke af placeringen af absorbenterne eller på den lydspredende effekt fra møbler og andre indretningsgenstande i rummet. Det forudsættes, at lydfeltet er diffust, dvs. at lyden på hvert sted i rummet forsvinder med den samme intensitet i alle retninger.

Reduktion i lydniveau, som et tilført ækvivalent absorptionsareal, absorptionsareal A, giver et rum med diffus lyd, vil være

ΔL=10 x log((A0+A)/A0) (dB)

hvor A0 er det eksisterende ækvivalente absorptionsareal i rummet. Hvis eksempelvis, A0=10 m2 i et tomt rum uden et akustikloft, og det akustiske loft bidrager med A=40 m2, vil lydninveauet blive reduceret med 7 dB.