Rum-til-rum lydisolering

Den rette konstruktion forhindrer, at du bliver forstyrret af aktiviteterne i rummet ved siden af – uanset om rummet er ovenover eller ved siden af på samme etage. Konstruktionen behøver ikke at være en massiv betonplade eller væg. Når vi taler om lydisolering, vedrører det den samlede evne, som et byggeelement eller en bygningsstruktur har til at reducere lydtransmission fra et rum til et andet.

Man taler om to typer af lydisolering: luftbåren lydisolering og trinlydsdæmpning. Det er vigtigt at huske på, at det svageste led i konstruktionen har en stor indflydelse på den samlede lyddæmpning. Det er f.eks. meget vigtigt at undgå lækage mellem konstruktionselementer.

Hvis skillevægge ikke når den strukturelle etageadskillelse, skabes der en horisontal transmissionssti for lyden via tomrummet over det nedhængte loft. Derfor giver traditionelle akustiklofter ofte utilstrækkelig lydisolering. I disse tilfælde er der brug for særlige akustiske loftsystemer, som tilbyder ekstra lydisolering.

 

Et heldækkende akustikloft vælges for at opnå maksimal fleksibilitet, hvor den flytbare skillevæg blot støder op til akustikloftet. Denne opbygning giver imidlertid dårligere lydisolering end en opbygning, hvor skillevæggen går helt op til etageadskillelsen.

 
 
 
Forskellige transmissionsmønstre mellem rum.
 

For at opnå passende niveau af uforstyrrethed, anbefaler Ecophon, at almindelige kontorer har en lydisolation mellem tilstødende rum på R'w = 35 dB. Det kræver et nedhængt loft med en laboratorieværdi Dn,f,w  Dn,c,w > 40 dB.

Denne laboratorieværdi henviser til målinger udført i laboratorie angående nedhængte lofters evne til at reducere luftbåren transmitteret lyd i frekvensspektret 100-4000 Hz. Både Dn,f,w og Dn,c,w  angiver noget nær den samme enkeltværdi. Ecophon anbefaler, at værdien bør være over 40 dB ligegyldigt hvilken værdi der opgives.

En løsning er at kombinere et lydisolerende nedhængt loft med skillevægge, der giver mindst samme lydisoleringsværdi i laboratorium. Andre transmissionsveje, for eksempel ventilationssystemer, skal have en bedre isolationsværdi. De værdier, der regnes med for nedhængte lofter og skillevægge, skal inkludere eventuelle installationer og gennemføringer; for eksempel lamper, ventilation, døre og vinduer.

Det er afgørende at undgå utæthed grundet eksempelvis dårligt forseglede samlinger mellem væg og ledsagende overflader, kabelbakker eller åbninger rundt om konstruktionen.