Ekspertrådgivning

Ecophon giver ekspertrådgivning om akustik i byggeri - til arkitekter, entreprenører, ingeniører og bygherrer. Kontakt os tidligt i processen, hvad enten du skal i gang med nybyggeri eller renovering. Så undgår du fejl og meromkostninger, og du får det bedst mulige resultat. 

3 fordele ved tidlig rådgivning fra Ecophon

Ecophons rådgivere står til rådighed helt uden ekstra omkostninger for dig. Det giver dig mindst tre fordele.

 

1. Du undgår fejl og meromkostninger

Mange byggeprojekter fordyres, fordi man fra starten vælger uhensigtsmæssige løsninger, der ikke leverer den ønskede akustik, eller løsninger, der ikke overholder byggelovgivningen.

 

2. Du får tryghed - vi er med dig

Få en tryg proces, hvor der altid er nogen, som hjælper dig med at finde den optimale akustikløsning. Vi kan sammen med dig følge dine opgaver helt til dørs.

3. Du får det bedst mulige resultat

Nybyggeri eller renovering - du opnår det bedste slutresultat og en tilfreds bygherre ved at involvere Ecophons dygtige rådgivere fra starten.


Hvilken type rådgivning kan jeg få?

Ring til Ecophon på tlf. 3677 0909 for at blive kontaktet af en af vores eksperter.

Ecophons eksperter kan rådgive dig om akustik, akustikdesign og diffus ventilation i alle byggeriets faser. Du kan få hjælp under projekteringen og ved valg af materialer og metoder, men også ude på byggepladsen.

Her er nogle af de mange spørgsmål, Ecophons rådgivere kan give dig svar på:

  • Hvordan når jeg ned på den krævede efterklangstid?
  • Hvilke akustikplader og vægabsorbenter passer til mit projekt?
  • Hvordan integrerer jeg akustik og arkitektur?
  • Hvordan dæmper jeg støjen på et kontor?
  • Hvilke særlige krav stilles der i sundhedssektoren?
  • Hvordan kombinerer jeg diffus ventilation og akustik?



Vidensbank om akustik og arkitektur

"Ecophons rådgiver vidste en masse om lyd og reglerne i kommunerne. Han var en levende vidensbank."

Ask Abildgaard, arkitekt, KANT Arkitekter A/S