Kelds Corner: Så nemt er Extend

Til nyhedsbrevoversigt

Og da alle installationer er monteret i profilet, er det let at foretage ændringer senere uden at skifte pladerne. På sigt gør det også løsningen billigere.

Noget af det mest overraskende ved Extend-systemet er nok, at der er så mange typer installationer, der kan monteres i direkte i profilet. Det fjerner installationerne fra loftpladerne – og det i sig selv gør både montagen nemmere og resultatet betydelig smukkere. Det er bare at kigge op på loftet de fleste arbejdspladser og se, hvor kaotisk og besværligt et moderne, funktionelt loft normalt er.

Derudover er der et par andre ting ved Extend, der gør livet lettere for håndværkerne:

Korrigerer for bygningstolerancer
For det første er det ikke uden grund, at systemet hedder Extend. Extend betyder at forlænge, og det er præcis, hvad systemet kan: Når du skal montere de bærende alu-profiler fra væg til væg, har Extend specialdesignede skydebeslag til det sidste stykke. De betyder, at du nemt kan korrigere for ”skæve” mål og bygningstolerancer, uden at du skal til at skære i alu-profilet. Og til sidst er det blot at montere en tilskåret mineraluldsplade i beslaget for enden af profilen. Så følger det færdige loft væggene perfekt.

Fremtidssikret
Hvis man senere ønsker at ændre i installationerne, kan det gøres uden at berøre loftpladerne. Alle installationer sidder i profilet, og der er ikke skåret i pladerne. Det sparer både tid og penge. Er det en elektrisk installation, der skal skiftes, er det kun elektrikeren, der skal tilkaldes. Resten af loftet er der ingen grund til at røre ved.

 

Effektiv fordeling af arbejdsopgaver
Når loftet monteres kan der også spares tid og penge ved en mere effektiv arbejdsfordeling. Tømrerne kan montere profilet, når de monterer skinnesystemet. Og når hele loftsystemet er færdig-opsat, kan elektrikeren og de andre fag påbegynde deres tilslutning. Det kan betyde en reducering i arbejdstid på op til 25%. Dels fordi koordination mellem fagene minimeres, og dels fordi det er de samme folk, der målsætter og monterer alle profiler i loftsystemet.

Extend er ét samlet system. Det gør det nemmere at arbejde med og pænere at se på. Men fordi systemet er så gennemtænkt, som det er, bliver det også billigere for kunden i det lange løb. Hvis du gerne vil imponere dine kunder, så fortæl dem om fordelene ved Extend.

Find montageanvisning på Extend her: www.extend-light.dk

 

Til nyhedsbrevoversigt 

 


Link til øvrige artikler:

Den solide akustikløsning

 

God akustik giver mindre stress på kontorer

 

Gratis seminar om nem montage      

   

 Den æstetiske løsning: Ecophon Extend

 

DB: Ecophon er ude på numre

 

Akustikplader behøver ikke ligne noget gammelt hø