Ecophon lancerer ny produktserie med et lavere CO2-aftryk

2023-12-14

I tæt samarbejde med Saint-Gobain Isover sætter Ecophon et nyt benchmark inden for bæredygtighed ved at introducere den første bølge af low-carbon produkter med en gennemsnitlig CO2 reduktion på -35% . Via innovation og indførelse af biogas i produktionen har Ecophon udviklet en ny serie klasse-A absorbenter med både særdeles funktionelle egenskaber og lav udledning – som en del af Ecophons målsætning om at være den første producent af klimaneutrale akustikløsninger.

 

Et hvidt akustikpanel i skinnesystem på sort baggrund. Et logo med teksten "Carbon low" er synligt på panelet.

 

Ecophon har udviklet akustikpaneler med samme ydeevne og lav CO2-udledning. Ved at anvende biogas i produktionsprocessen på Isover Forssa i Finland har vi reduceret CO2-aftrykket på de nye paneler med gennemsnitligt -35%. Ecophons glasuld indeholder allerede minimum 70% genbrugsglas. Ved at kunne tilbyde dette nye low-carbon produkt udvides miljøpræstationen fra brug af ansvarlige råmaterialer til en forbedret miljøpræstation i produktionen. Som resultat heraf opnår Focus A-panelet et CO2-aftryk på blot 1,5 kg2 CO2 ækv./m2 i hele produktets levetid (LCA faserne A1-C4).

 

"Vi arbejder aktivt på vores bæredygtighedsplan for at opnå netto-nul i 2050 og vi mener, at markedet har behov for at se fremskridt fra og med i dag. Innovation er den primære drivkraft til forandring, og vores fortsatte fokus og knowhow inden for forskning og udvikling bliver en fantastisk mulighed til at transformere vores produkter og drift ved at begrænse deres CO2-aftryk. Vi er stolte over at kunne tilbyde revolutionerende low-carbon produkter på markedet", siger Laura Seitovirta, marketingdirektør hos Ecophon.

Byggesektoren står for ca. 40% af den globale CO2-udledning, og materialevalget spiller en væsentlig rolle for en bygnings miljøpåvirkning under hele dens livscyklus . Da det afspejler behovet for at reducere byggebranchens CO2-aftryk i den globale kamp mod klimaforandringer, vil indførelsen af low-carbon produkter gøre Ecophons kunder i stand til at udføre projekter med en lavere udledning med tredjepartsverificerede miljøvaredeklarationer (EDP) og lave analyser af bygningens livscyklus.

Dette initiativ er et eksempel på Ecophons forpligtelse mod klimaneutralitet i 2050 og er et vigtigt skridt til at komme nærmere målet om at reducere Scope 3 med 16% senest i 2030 . Allerede nu kører Ecophons produktion primært på vedvarende energi med en reduktion på 60% i Scope 1- og 2- udledning, som vi opnåede i 2022.

Produktsortimentet vil være tilgængeligt i Norden fra den 15. december 2023 og udvides til andre  Ecophon markeder i løbet af 2024. Low-carbon sortimentet omfatter Ecophons bestsellere: Master CarbonLow med kant A, B, E og SQ, samt Focus CarbonLow med kant A og E. Ecophon kan hermed levere en mere bæredygtig ’Sound Effect on People’.

 


1 Sammenlignet med standard Ecophon glasuldsprodukter. Reduktion for 6 low-carbon produkter ved sammenligning af EPD-værdier iht. EN 15804+A1.
2 GWP i livscyklusfaserne A1-C4, EPD iht. EN 15804+A2.
3 FN-pressemeddelelse

4 Sammenlignet med 2017
5 Sammenlignet med 2017