Ecophon loftsystem vinder international designpris

Pressemeddelelse 2022-08-30

Ecophons akustikloftsystem Master™ Eg har vundet ICONIC AWARDS, en internationalt anset designpris, der uddeles af German Design Council. Prisen hædrer holistiske projekter inden for områderne arkitektur, indretningsarkitektur og produktdesign.

 

Ecophon Master Eg vinder Iconic Awards

 

En jury bestående af internationale eksperter har valgt Master Eg som vinder af ICONIC AWARDS 2022: Innovative Architecture for dets innovative bidrag til internationalt design. Master Eg er et af Ecophons mange systemer udviklet til at forbedre indeklima, sundhed og trivsel.

Det prisvindende akustikloftsystem er et moderne og alsidigt akustiksystem, der giver kreativ frihed til arkitekter og indretningsarkitekter. Master Eg er velegnet til indendørs miljøer, der kræver førsteklasses lydabsorbering, som f.eks. åbne kontorlandskaber og andre lokaler med et udfordrende lydmiljø.

Systemet er designet med en tofarvet kant, hvor den øverste del er malet sort og skjuler de understøttende pladekanter, hvilket skaber et markant svævende udtryk. Loftsystemet, der fås i 22 farver, kan skræddersys, så det passer til ethvert lokale og enhver arkitektonisk præference. De fire støttekanter gør systemet nemt at montere og demontere.

– Vi er stolte af at kunne tilbyde et loftsystem, som kan give selv de mest udfordrende miljøer lyd af høj kvalitet og et raffineret design. Vi er beærede over, at vores bidrag til design endnu en gang har modtaget international anerkendelse, siger Mads Søndergaard,Business Unit Manager Ecophon.

Master Eg er blevet tildelt ICONIC AWARDS 2022: Innovative Architecture i kategorien PRODUKTER – Væg / Gulv / Loft. Prisen vil officielt blive offentliggjort under prisoverrækkelsen, der finder sted den 5. oktober 2022 ved BMW Welt i anledning af Expo Real i München.

Læs mere om Master Eg, inklusive tekniske oplysninger, designvejledning og hjælp til montage her. Detaljerede oplysninger om bæredygtighed er tilgængelige i en miljøvaredeklaration (EPD).

Om ICONIC AWARDS 2022

ICONIC AWARDS: Innovative architecture hædrer fremadsynet design inden for kategorierne arkitektur, koncept, kommunikation, interiør og produkt. Prisen overrækkes af German Design Council og en jury bestående af globalt anerkendte designmyndigheder.

Om German Design Council:

German Design Council er et af verdens førende ekspertisecentre i kommunikation og videns overførsel inden for design, branding og innovation. Rådets primære mission: at repræsentere den tyske designsektor samt at fremme og synliggøre design af høj kvalitet. Siden 1969 har German Design Council hædret banebrydende design internationalt for at skabe kulturel og økonomisk værdi, samt for at fremme samfundsbevidsthed om design.

 

 

 


For mere information (press only):

Therese Henriksson
Project Leader Communication, Ecophon
Phone: +42 17 97 78
E-mail: therese.henriksson@ecophon.se

 

Ecophon udvikler, producerer og markedsfører akustikprodukter og -systemer, der bidrager til et godt arbejdsmiljø ved at forbedre menneskers trivsel og effektivitet. Virksomheden har divisioner i 20 lande, er repræsenteret i andre 30 lande, og har ca. 1.100 medarbejdere. Hovedkontoret ligger i Sverige. Ecophon er en del af Saint-Gobain koncernen.