Lysrefleksion

Lysrefleksionsværdier for lofter

For at få det bedste resultat af både det indfaldende dagslys og belysning, bør loftets lysrefleksionsværdi være høj. De primære årsager er:

  • Rumopfattelse
    Et lyst loft med en høj lysrefleksionsværdi vil minde om udendørs forhold i dagtimerne, hvor himlen oftest er den mest klare overflade. Det får generelt rummet til at virke større, da høje lofter forbindes med lyse rum takket være dagslysindtaget gennem facaden. På den anden side fremkalder et mørkt loft et rum med lavt til loftet. Lave lofter betyder reduceret facadeareal og begrænset dagslysindtag.

  • Energi-effektivitet
    Et loft med en høj lysrefleksionsværdi støtter lysinstallationer og hjælper med at sprede lyset effektivt ud i rummet. På den måde kan man optimere lysinstallationer. Eller tilføre en højere lysstyrke på arbejdsskriveborde (f.eks. en større mængde lys på de overflader, som skal oplyses i rummet) for en given effekt.  Enten ved at installere en lavere effekt end det ville have været tilfældet med et loft, som viser en lavere lysrefleksionsværdi. Sidstnævnte bør foretrækkes, da det fører til et reduceret energiforbrug.

  • Blændingsreduktion
    En høj lysrefleksion reducerer til en vis grad risikoen for blænding fra lysarmaturer ved at reducere lysstyrken, som er forskellen mellem armaturernes lysende overflader og det omgivende loft.  I tilfælde med direkte belysning skal det nedhængte lofts lysrefleksion være mindst 70%.


Indirekte belysning, f.eks. lysprojektion mod loftets overflade, kræver høj lysrefleksion. 
Belysningsniveauet i rummet afhænger direkte af, hvor meget lys loftoverfladen reflekterer, startende fra den allerførste refleksion. På en måde har hver procent mindre lysrefleksionsværdi en indvirkning af samme størrelsesorden på effekten af belysningsanlægget. Loftets lysrefleksionsværdi skal være mindst 80%.

Til sidst, - en høj lysrefleksionsværdi vil føre til en mere jævn spredning af lys i hele rummet, når væggene også reflekterer lyset. Man kan sige, at takket være et reflekterende loft får lyset en chance for at springe et par gange mere, før det absorberes af rummets overflader.

Lysrefleksionsværdi måles i henhold til BS8493:2008+A1:2010. Måleværdier evalueres med CIE 10 degree Standard Observer (1964) og CIE Standard Illuminant D65.