Lodrette lydabsorbenter

For at skabe et optimalt lydmiljø, har man brug for forskellige lydabsorbenter. Selvom et lydabsorberende loft reducerer det generelle lydniveau og lydforplantning i et rum dramatisk, vil bare vægge stadig skabe ekko.

Lodrette absorbenter reducerer disse ekko og forbedrer taleklarhed, så man tydeligt kan høre, hvad folk siger.

Mængden af lodrette absorbenter, der skal bruges, afhænger af den aktivitet, der skal finde sted samt af selve lokalet:

• I åbne kontorlandskaber er det vigtigt at stoppe tale og lyd fra at spredes og minimere forstyrrelser fra medarbejdere.
• I skoler har elever brug for et godt læringsmiljø, så de kan høre læreren og hinanden for at kunne tænke og reflektere.
• I lokaler i sundhedssektoren har patienter brug for fred til at hvile og komme sig, og personalet skal kunne kommunikere.
  
  

Jo mere lydabsorption, der findes i et rum, desto lavere vil støjniveauet være. Undersøgelser viser desuden, at de psykiske reaktioner af en reduktion af lydtryksniveauet bevirker en yderligere lydreduktion, da de personer, der befinder sig i det pågældende rum, taler lavere. Lydabsorption kan altså også have adfærdsmæssig effekt.

Praktiske løsninger med lodret akustik

Mindst 3 ting bør overvejes, når man anvender lodrette absorbenter i et rum:

• det tilgængelige område for vægabsorbenter

• krav til mekanisk holdbarhed/slagfasthed

• æstetikken 

Den mest enkle løsning er at montere vægabsorbenter som en heldækkende løsning eller delvist på væggen. Ud fra en akustisk synsvinkel vil den ideelle løsning være at dække mindst to ikke-parallelle vægge (eller dele af dem), fordi dette bevirker, at det horisontale lydfelt absorberes, samtidig med, at man undgår det såkaldte flutter-ekko.

Man kan også montere vægpaneler i mindre felter - eller sprede dem én efter én på væggen. Sidstnævnte kan gøres i både regulære og irregulære mønstre alt efter kreativitet og præference.

I klasselokaler og kontorer er det normalt at placere vægpaneler i en horisontal linje i en passende højde og anvende vægabsorbenterne som opslagstavler. Selvom vægabsorbenterne er dækket af almindeligt papir, vil lydabsorptionen forblive høj. Også i dette tilfælde er det en fordel at anvende mere end én væg til lydabsorption sammen med akustikloftet.

Vægabsorbenterne bør placeres i ørehøjde på de personer, der opholder sig i lokalet - både i siddende og stående position.

Hjørner er særligt vigtige ud fra et akustisk synspunkt - hjørner mellem vægge og mellem loftet og væggene - lydabsorbenter præsterer optimalt her.

I de fleste tilfælde er det en fordel at kombinere vægabsorbenterne med et nedhængt loft.

1) loft
2a) kort væg
2b) lang væg

Målingerne og virkeligheden

Efterklangstid (ET) er det mest anvendte parameter for at kalkulere og måle et rums akustik. Formlen, der normalt anvendes, er Sabines formel eller en modificeret version af denne. De er nemme at anvende - du skal bruge rumvolumen og mængden af lydabsorption, beregnet med absorptionskoefficienten αp. Imidlertid er disse formler designet for ideelle forhold med diffuse lydfelter. I realiteten er lydfeltet langt fra diffust. Det vil formentlig bestå af to hoveddele: et diffust og et ikke-diffust felt.

Diffuse lydfelter, som primært forekommer i de mellemhøje frekvenser, består af lydenergi, der udvikles i en dimension, der er parallel med en lydabsorberende flade (som normalt udgøres af loftet). Et rums efterklangstid afhænger mest af de ikke-diffuse lydfelter. Det betyder i praksis, at efterklangstiden kan være betydelig længere end den udregnede værdi for rum med diffuse lydfelter.

Den bedste måde at kontrollere lydenergien i ikke-diffuse lydfelter er at absorbere den ved at anvende absorbenter på væggene. Lydenergien kan også omdirigeres mod det lydabsorberende loft med lydspredende møblering eller indretningsoverflader.

Lydabsorbenter monteret i små felter i stedet for i store, ubrudte områder vil øge diffusionen og yderligere reducere efterklangstid.

I miljøer, hvor der er ekstra behov for god taleklarhed, benytter akustikere den såkaldte C₅₀ værdi som et mere passende parameter end efterklangstid. C₅₀ værdien betegner forholdet mellem tidlige og sene efterklange. Kvaliteten af taleklarheden måles ofte på en skala fra 0-1, hvor 0 er dårlig og 1 er fremragende. Denne skala er kendt som STI (Speech Transmission Index) eller taletransmissionsindeks og bestemmes delvist ud fra det pågældende rums efterklangstid. Denne værdi er bedre tilpasset mængden af lydabsorption i rummet. Når man tilfører lydabsorption ved opsætning af vægabsorbenter, mindskes efterklangstiden, taleklarhed forbedres og lydtryksniveauet reduceres ligeledes.

Mængden af lydabsorption kan anvendes til at beregne taleklarheden og reducere lydtryksniveauet. Det er imidlertid ikke sikkert, eller pålideligt, at beregne efterklangstiden (ET) udelukkende på basis af mængden af lydabsorption.