Rum med lydabsorberende lofter
Den mest udbredte måde at justere indendørs lydmiljø er ved at etablere lydabsorberende lofter. Loftet tilbyder en stor flade, hvor der er plads til absorbenter. Det kan reducere efterklangstiden i rummet betydeligt.
I dag kommer akustiklofter i mange former og kan tjene mange andre funktioner: De kan komme i form af nedhængte lofter med eller uden synligt bæreværk. De kan også monteres direkte i loftet. De kan bygges ind fra starten eller eftermonteres. De kan indeholde adgang til konventionel ventilation eller diffus ventilation. De kan være slagfaste og vaskbare. De kan integrere lys og armaturer. De kan udformes som arktektoniske statements. Og de kan være usynlige i form af akustikpuds.
Én ting er sikkert: Akustiklofter behøver ikke at ligne gammelt hø, og de behøver ikke at være perforerede. De skal nemlig også helst kunne gøres rent. Alle Ecophons plader har glatte overflader, der ikke gemmer på støv og svampesporer og som nemt kan støves af.
Vores produkter udleder ingen giftstoffer af den simple grund, at de er produceret uden brug af giftstoffer.
Mange faktorer bestemmer lydmiljøet
Et lydabsorberende loft reducerer efterklangstiden i rummet. Efterklangstiden er dog ikke kun afhængig af absorptionen. Rummets lydspredende møblering, hvordan absorbenterne er placeret og formen på rummet, udgør også en afgørende rolle. Imidlertid vil lydniveauet hovedsageligt afhænge af rummets totale absorption. Jo mere absorption, der tilføres rummet, jo lavere bliver lydniveauet.
I rum med lydabsorberende lofter skelner vi mellem to situationer, som vi kalder "jævnt niveau" og "efterklang". I tilfældet med jævnt niveau udsender en lydkilde lyd konstant, og rummet har dermed et konstant lydtryksniveau. Selv i rum med absorberende lofter er lyden mere eller mindre diffus ved jævnt niveau. Derfor kan vi bestemme lydreduktionsniveauet på samme måde, som for et rum med hårde overflader.
Hvid pil: Strejfende bølger |
Gul pil: Ikke-strejfende bølger (diffust felt) |
Lydfelter i jævnt niveau i et rum uden absorberende loft og lydspredende objekter.
I tilfælde af efterklang er situationen noget mere kompleks end ved jævnt niveau. Når lydkilden slukkes, forsvinder de lydbølger, der rammer loftabsorbenten, hurtigere end de lydbølger, der forplanter sig parallelt med loftet og gulvet. Dette er selvfølgelig relateret til det faktum, at meget af lydenergien, der når loftet, absorberes.
Hvis der ikke er møbler i rummet, og hvis vægge og gulv er plane overflader med et lavt niveau af absorption, vil efterklangstiden blive afgjort af loftabsorptionen for forekomst af strejfning og væggenes og gulvets absorption. Forekomst af strejfning betyder, at der er lydbølger, der forplanter sig næsten parallelt mellem loftet og gulvet. Loftets absorptionsfaktor for strejfning er ofte signifikant mindre end absorptionsfaktoren der normalt findes. Efterklangstiden her vil være meget længere end forventet ved en beregning med Sabines formel. (se ”Forskellige typer rum”)
Hvid pil: Strejfende bølger |
Gul pil: Ikke-strejfende bølger |
Når rummet er møbleret, vil det strejfende lydfelt blive delt op, og noget af den horisontale energi vil blive transmitteret op i loftabsorbenten. Effekten af den lydspredning er, at efterklangstiden vil være kortere. I rum hvor hovedabsorbenten er i loftet, vil effekten af ikke-absorberende indretning derfor også blive opfattet som øget absorption.
Sådan beregnes efterklangstiden
For at beregne efterklangstiden i et rum med absorberende loft, skal der tages hentyn til følgende:
1. Absorptionsfaktoren for forekomst af strejfning for loftabsorbenten.
2. Absorptionseffekten af lydspredende og lydabsorberende indretning.
3. Absorptionsfaktoren for vægge og gulv
4. Luftabsorption
Efterklangskurven i et klasselokale
a) tomt rum
b) a + et absorberende loft
c) b + hylder, reoler og møblering langs væggene
d) c + elevpladser, hver bestående af en stol og et lille bord, placeret rundt om på gulvet
Efterklangskurven i et rum med absorberende loft
Rummet indeholder kun et lille antal af lydspredende objekter. Kurven er ujævn, med lydenergien der forsvinder hurtigt i starten af kurven og derefter aftager i den sidste del. I den første del svarer hældningen på kurven til kurven, når Sabines formel anvendes, hvilket indikerer, at der er et diffust lydfelt præcist på det tidspunkt, hvor vi slukker for lydkilden, eksempelvis i tilfældet med jævnt niveau. Når man evaluerer T20 og T30 er det dog den sidste del af kurven, der svarer til det strejfende felt.
Refleksioner, der kommer indenfor 50ms efter den direkte lyd, bidrager til taleforståeligheden, og er dermed opfattet som gavnende reflektioner. Lyd, der kommer senere, kan forstyrre taleforståeligheden. Eftersom T20 og T30 ikke bliver evalueret før efter lydkilen er faldet med 5 dB, er effekten af tidlige refleksioner ofte ikke inkluderet i disse beskrivende faktorer. Ved kun at evaluere efterklangstiden (T20, T30), kan akustisk information, der er vigtig for den subjektive oplevelse, gå tabt. Lydniveau og tidlige refleksioner i denne sammenhæng er afgørende. Disse faktorer indgår ikke i efterklangstiden. Det er derfor meget vigtigt at supplere efterklangstiden med andre rumakustiske beskrivende faktorer (G, C50, STI) linket til disse aspekter i særdeleshed. Disse beskrivende faktorer kan variere fra rum til rum på trods af, at efterklangstiderne er de samme, og bedre afspejle de subjektive forskelle, der bemærkes.