Frembringe og forstå tale

Mennesket kommunikerer mest direkte ved hjælp af lyd. Når vi taler, presses luft forbi stemmebåndene, som dermed begynder at vibrere. Vibrationerne sætter luftens partikler i svingninger og skaber lyd, som forstærkes i et oralt eller nassalt hulrum. Jo hurtigere vibrationer, desto højere tonehøjde har lyden. Dette giver talens grundtone. Jo mere luft der presses forbi stemmebåndene per tidsinterval, des kraftigere er lyden.

Ved at placere tungen og læberne i forskellige positioner, former vi de forskellige lyde, som vi kalder bogstaver - vokaler samt stemte og ustemte konsonanter. Vokalerne (a, e, o osv.) er direkte forlængelse af grundtonen og er relativt stærke sammenlignet med stemte konsonanter (b, d, m etc.).

Vokaler har en lavere frekvens i forhold til konsonanter. Mens vokalerne skaber lydvolumen af tale, er det konsonanterne, der er informationsbærerne. Dette kan let demonstreres - udelad vokalerne når du hvisker, og det vil stadig være muligt at høre informationen og dens helhed. 

Vi kan prøve dette på en mere visuel måde ved at nedskrive en sætning, først med alle konsonanterne fjernet, og derefter med alle vokalerne fjernet i stedet. Hvilken version er lettest at læse? 

1) Dette er en sætning med både konsonanter og vokaler.

2 ) Ee e e æi e u oae

3) Dtt r n stnng md kn knsnntr

NB: Sætning 2) ”Dette er en sætning med kun vokaler”.
Sætning 3): ”Dette er en sætning med kun konsonanter”

I rumakustikken arbejder man med begrebet taleklarhed. Dette begreb kombinerer det overordnede lydniveau med målinger af efterklang i de forskellige frekvenser, således at man får en beskrivelse af, hvor let eller svært det er at forstå tale i det pågældende rum.

Hørelse og konsonanter
Energien af vores vokaler ligger hovedsageligt i området 250 – 2.000 Hz og stemte konsonanter (b, d, m osv.) mellem 250 – 4.000 Hz. Ustemte konsonanter (f, s, t osv.) varierer betragteligt i styrke og ligger i frekvensområdet 2.000 – 8.000 Hz. For at forstå tale er det derfor vigtigt at have en god hørelse i alle frekvensområder fra 125 – 8.000 Hz, men især i området af ustemte konsonanter.

Når man har nedsat hørelse, er det almindeligt at tabe evnen til at forstå konsonanter, som ofte indeholder en lille lydenergi og ligger i frekvensområdet 2.000 – 8.000 Hz.