Westerpark skolen i Amsterdam får styr på akustikken

Dårlig akustik og for lang efterklang i et klasselokale er årsag til træthed og dårlig koncentrationsevne hos elever og lærere. Heldigvis findes der løsninger.

Westerpark skole, en grundskole i Amsterdam, forbedrede akustikken i tre klasselokaler, og reaktionerne har været overvældende positive.

Udendørsfoto af Westerpark skole

Westerpark skole i Amsterdam.

Peter Meijboom er Bolig og ICT konsulent hos AWBR (Amsterdam West Binnen de Ring), en stiftelse for offentlig grunduddannelse. AWBR er skolebestyrelse for 17 grundskoler i Amsterdam, herunder Westerpark skole. Han beklager den kendsgerning, at Holland ikke har lovbestemte standarder for akustik i skoler.

Peter Meijboom

Peter Meijboom, Bolig og ICT rådgiver hos AWBR.

“Akustik er undervurderet i undervisningsbygninger," siger han. "Det kan godt være, det er abstrakt, men det gør det ikke mindre vigtigt. Hvis man har for lang efterklangstid i et klasselokale, resulterer det i træthed og tab af koncentrationsevne hos eleverne, og derfor ønsker man at begrænse den så meget som muligt. Som skolebestyrelse mener vi, at det er vigtigt at overveje dette aspekt. Hvis du har 30 børn i et klasselokale, og der ikke luftes ordentligt ud, så er det lige så forkert som dårlig akustik i klasselokalet."


Ikke raketvidenskab
I juleferien sidste år påbegyndte skolen renoveringen af de tre klasselokaler, hvor man arbejdede med vægge og lofter. Ecophon gennemførte et pilotprojekt, og klasselokalerne blev indrettet med henblik på at opfylde tre forskellige niveauer af efterklangstid, så folk kunne opleve forskellen i akustik i henhold til de seneste hollandske anbefalinger for akustik i klasselokaler, “PvE Frisse Scholen”.

format_quote

Vi opdagede, at man kunne forbedre akustikken med relativt simple løsninger.

 

Børn fra Westerpark skolen

Nogle af børnene på Westerpark skolen.

“Vi opdagede, at man kunne forbedre akustikken med relativt simple løsninger. De paneler, vi anvendte, er nemme at montere; det er virkelig ikke raketvidenskab," siger Meijboom. "Jeg har jævnligt mødt Ecophon på messer, og jeg er imponeret over den måde, de taler om problemer med akustik. De er meget opsatte på at dele deres viden og informere folk, som måske har handlet ud fra uvidenhed." 

Gamle skoler
Westerparks skolebygning blev opført i 1984, hvilket er ganske typisk i Holland, hvor de fleste skolebygninger er flere årtier gamle. Peter Meijboom forklarer, at skolerne kun behøver at opfylde kravene i det bygningsreglement, som var gældende på opførelsestidspunktet.

“Den gang var der ingen krav om akustik eller ventilation. I dag har vi projekter som f.eks. "Frisse Scholen", der opstiller retningslinjer for indeklima, men det er noget, der først er kommet til i de senere år. Selv om vi kun har begrænsede ressourcer til rådighed, så forsøger vi at holde tingene i bedst mulig stand, og det betyder, at vi forsøger at få styr på akustikken, når vi renoverer."

De ændringer, som blev udført på Westerpark skole, var yderst velkomne. Ikke kun for at forbedre lydkvaliteten på kort sigt, men også for at opnå langsigtede fordele og sikre bæredygtige, komfortable arbejds- og læringsforhold til alle. 

format_quote

Vi har en forpligtelse til at behandle personalet ordentligt og sikre dem et behageligt arbejdsmiljø. 

Lærerne på Westerpark skole er yderst tilfredse med resultatet. De var vant til at arbejde i en relativ gammel skolebygning og havde tilpasset sig, så godt de kunne.

“Lærerne var blevet vant til forholdene og anede ikke, at der var andre muligheder," forklarer Meijboom. "De blev positivt overraskede over resultaterne af ændringerne."

Det er stadig for tidligt at drage nogle konklusioner om reduceret stress eller sygefravær blandt lærerne, og det er også en vanskelig ting at måle.

“Men," siger Meijboom, “det betyder ikke, at man ikke skal prøve. Blot fordi vi ikke har nogle data, ændrer det ikke ved, at vi har en forpligtelse til at behandle personalet ordentligt og sikre dem et behageligt arbejdsmiljø. Og akustik er en integreret del af det.” 

Sportshaller
Skolebestyrelsen er fast besluttet på at renovere flere klasselokaler i de kommende år.

“For nyligt renoverede vi vores sportshaller, så de nu er på et acceptabelt niveau. Hallernes efterklangstid lå et pænt stykke over det maksimalt tilladte. Når vi går i gang med en skole og gennemfører en større renovering, så inddrager vi bestemt det akustiske aspekt.”

 

Tekst: Elsbeth Witt

Fotos: Ingredient Media

 

Bæredygtige skoler

RVO [Rijksdienst voor Ondernemend Nederland - Hollands Iværksætteragentur) arbejder for bæredygtige bygninger og tilbyder støtte i form af tilskud, viden og regulativer.

En såkaldt “Frisse Scholen” - som groft sagt kan oversættes til en bæredygtig skole - er en skolebygning med lavt energiforbrug og et sundt indeklima med hensyn til luftkvalitet, temperatur og komfort, lys og lyd.

En skolebestyrelse kan anvende specifikationerne for et bæredygtigt skoleprogram som en vejledning til forbedring af indeklimaet og gøre skolen mere energieffektiv. Det gælder såvel for nye skoler som for eksisterende skolebygninger.

Kilde: RVO.nl

 

Anbefalinger for akustik i klasselokaler iht. Hollands Iværksætteragentur (RVO.nl)

Lokaleakustik

Klasse C - minimum

Klasse B - standard

Klasse A - optimalt

Efterklangstid (T30) i klasselokaler med møbler

< 0,8 s

< 0,6 s

< 0,4 s

Den gennemsnitlige efterklangstid (RT) er gennemsnitsværdien over frekvensområdet 250-2.000 Hz

-

Den målte RT i 125 Hz oktavbåndet må max. adskille sig  30 % fra den gennemsnitlige RT

 

Den målte RT i 125 Hz oktavbåndet må max. adskille sig 30 % fra den gennemsnitlige RT