Udnyttelse af potentialet i læringsmiljøer

ILE er læringsmiljøer, hvor klasseværelser og korridorer åbnes op for at skabe mere varierede, aktivitetsbaserede læringsområder.

På den nye Hyllievång Skole i Malmö valgte man en løsning, der kombinerer klasseværelser, åbne områder og mindre aktivitetsrum. Mød en lærer, en arkitekt og en forsker og hør, hvad de mener om design af moderne skoler.

Fredrik Andersson, børnehaveklasselærer og dramapædagog, viser os rundt på den nyopførte Hyllievång Skole. Vi starter rundvisningen i et af de åbne rum med køkkenfaciliteter. Layoutet er baseret på en række ”teamområder”, der hver består af seks klasseværelser, gruppelokaler i forskellig størrelse og personalerum.

”Dette layout giver os mulighed for at samarbejde som et team og skaber en rød tråd mellem fagene. De mindre områder er beregnet til forskellige fag, f.eks. matematik, sprog eller IT,” forklarer Fredrik.

Han har arbejdet meget med læringsmiljøer og udformning af lokaler med baggrund i elevernes forudsætninger og de opgaver, de skal løse. Fredrik understreger vigtigheden af at tilpasse områderne til elevernes behov og ideer.

”Vi voksne planlægger og beslutter typisk på forhånd, hvordan hvert enkelt lokale skal anvendes. Og så kommer børnene og bruger rummet til noget helt andet.”

Meget forskellig fra andre skoler

Da vi træder ind i et af gruppelokalerne, er den lyddæmpende effekt klart mærkbar. En af langvæggene er udnyttet som en stor opslagstavle, og den er faktisk også en lydabsorbent. Væg-til-væg-tæpper dæmper lyden yderligere og giver en fornemmelse af ro og koncentration.

”Jeg kan mærke en stor forskel i forhold til andre skoler, jeg har arbejdet på. Vi kan have en hel klasse, der synger i et af disse klasseværelser, uden nogen som helst problemer.”

Hvert klasseværelse har plads til 30 børn. Når de har behov for at arbejde med deres forskellige opgaver, kan de gå til forskellige lokaler og områder, hvor de enten kan koncentrere sig eller samarbejde med andre, afhængigt af deres behov. Som dramapædagog understreger Fredrik vigtigheden af bevægelse og plads, både indendørs og udendørs.

”I min børnehaveklasse har vi for eksempel arbejdet med træer og talt om, hvordan årringene viser træets alder. Så har vi ladet børnene danne cirkler for bedre at illustrere konceptet. Og det kræver plads.” 

Mange innovative løsninger

Skolegården på Hyllievång Skole er opdelt i mindre områder til forskellige typer bevægelse og aktiviteter. Der er gynger, klatrestativer, en basketballbane, et multifunktionsområde til fodbold og andre spil, en bandybane, bordtennisbord, længdespringsgrav og løbebane. Der er masser af siddepladser langs bygningen til dem, der foretrækker at sidde i fred og ro. I stedet for et hegn er hele skolegården omgivet af en vandkanal, som også kan bruges til at lære noget om bæredygtighed og andre vandrelaterede emner. Derudover anvendes tagterrasserne på bygningens øverste etage som udendørs klasseværelser.

Hyllievång Skole har adskillige andre innovative løsninger. Bygningen har grundlæggende ingen skjulte rum eller hjørner, hvor mobning kan foregå i ubemærkethed. Kabler, ventilations- og vandrør er delvist synligt bag glas; det giver mulighed for at udnytte dem til undervisningsformål. Der er installeret solpaneler på taget, og elproduktionen fremgår tydeligt af et display ved skoleindgangen.

Mindre fokus på klasseværelser

Arkitektfirmaet Liljewall Arkitekter vandt opgaven med at designe Hyllievång Skole med deres koncept for en fremtidsorienteret skole udformet som et passivhus. Stefan Östman, den ansvarlige arkitekt for projektet, er specialist i læringsmiljøer. Han er en varm fortaler for at lægge mindre vægt på klasseværelser som de vigtigste læringsområder.

”Lærerne hænger stadig fast i ideen om traditionelle klasseværelser på 60 kvadratmeter med plads til 30 elever. Dette koncept stammer fra det 18. århundrede og er baseret på envejskommunikation. I vore dages digitale verden er vi nødt til at finde på helt nye måder at arbejde på.”

Stefan påpeger, at alle elever sjældent er samlet i det samme klasseværelse på én gang.

”Det er spild af plads, når hver klasse skal have sit eget klasseværelse. Men det var et krav i forbindelse med Hyllievång Skole, så vi inkluderede ”teamområder” til gruppearbejde i de åbne områder.” 

Betydningen af lyd og lys

Åbne arealer stiller store krav til akustikken. Endvidere har Hyllievång Skole store glasinddækkede områder, som ikke ligefrem forbedrer akustikken.

”Det er vigtigt at have en fornemmelse af åbenhed og et behageligt miljø, hvor alle kan se hinanden og selv blive set. Men samtidig er det helt afgørende at have et godt lydmiljø,” forklarer Stefan.

”Et akustikloft er ikke nok – der kræves også vægabsorbenter. Og lofterne skal have en passende lyddæmpning med korrekt afstand mellem loft og spær.”

Endvidere bidrager udformningen af de åbne områder til lyddæmpningen. Der er ikke mange lige vægge her. Små gruppelokaler opdeler området, og en køkkenafdeling afskærmer en del af rummet.

”Jeg synes, at man burde bruge afskærmninger meget mere, både af hensyn til akustikken, men også for at gøre rummene mere fleksible,” siger Stefan. 

Inddragelse af ledelsen og lærerne

Så hvordan introducerer man ILE, baseret på konceptet Activity Based Design, i miljøer, hvor det traditionelle klasseværelsekoncept stadig står meget stærkt? Bodil Bøjer, en forsker fra arkitektur- og designhøjskolen KADK i København, undersøger i øjeblikket ILE, og hvordan det fysiske miljø kan understøtte læring. Efter hendes mening er den primære succesfaktor ikke et specifikt design; det vigtigste succeskriterie er at inddrage ledelsen og lærerne i udformningen.

”Lærerne er så vant til klasseværelser. Du kan ikke skabe nye bygninger eller renovere gamle bygninger med en helt ny udformning og så forvente, at tingene fungerer af sig selv. Der kræves en gradvis kulturændring. Den største udfordring er at have modet til at investere i selve processen med at designe skolerne.”

Nye roller til lærerne

Bodil påpeger, at det er afgørende at inddrage lærerne lige fra designfasen, samt at skoleledelsen og konsulenterne er lydhøre og virkelig lytter til lærernes behov og synspunkter.

”Lærernes rolle ændrer sig fuldstændigt. Vi taler om et skift fra lærerfokuseret læring til elevfokuseret læring. I et ILE er læreren i højere grad en facilitator.”

Udformningen af ILE kan variere, afhængigt af hvilke undervisningsmetoder der anvendes. Det, de har til fælles, er muligheden for at vælge forskellige læringsmiljøer afhængigt af den aktuelle aktivitet og børnenes behov.

"Det er en fordel for eleverne, at de kan vælge det læringsområde, der passer bedst til deres behov. Traditionelle klasseværelser har et meget ensartet design, med ens borde og stole."

Bodil forventer dog ikke, at de traditionelle klasseværelser forsvinder fuldstændigt fra skolerne.

”Skolerne vil altid have brug for rum, hvor man kan samles og give instruktioner.”

Men der er afgjort stigende fokus på samarbejdsbaseret læring i skolerne og på vigtigheden af at skabe rum til dette formål. Endvidere er der et voksende behov for andre uformelle læringsmiljøer uden for de traditionelle klasseværelser. Lærere og elever skal kunne vælge hvor, hvornår og med hvem, de vil studere.

”Uformelle læringsmiljøer spiller en vigtig rolle i overgangsfasen. De stimulerer eleverne til at tage større ansvar, få øget selvtillid og blive mere involveret i deres egen læring. Uformelle områder er mere fleksible og kan tilpasses til forskellige aktiviteter,” siger Bodil.

Tekst: Lars Wirtén  

Foto: Teddy Strandqvist