Smarte klasselokaler får eleverne til at føle sig hjemme

Smarte klasselokaler er læringsrum, som er designet baseret på tre dimensioner: pædagogisk, miljømæssig og digital, hvor den pædagogiske dimension er den primære. Disse dimensioner er baseret på videnskabelig forskning i et projekt udført af Cataloniens Åbne Universitet i Barcelona.

“Smarte klasselokaler muliggør læring i et miljø, der varetager alles trivsel og imødekommer ethvert pædagogisk behov”, siger Maria Casanovas Bayo, en af de pædagogiske forskere i teamet.

Først og fremmest er et smart klasselokale ikke primært et designkoncept. Det fastlægger ikke nøjagtigt hvilken type møbler, man skal have, eller hvor og hvordan de skal placeres. Men man kan roligt glemme det gamle skoledesign med lærerens bord foran tavlen og rækkevis af borde og stabelstole til eleverne. Fleksibilitet er det første ud af 10 principper, der definerer et smart klasselokale.

“Et smart klasselokale giver mulighed for forskellige måder at opholde sig i et klasselokale på. Eleverne kan arbejde, mens de sidder på gulvet eller på en stol ved et bord. Alle klasselokaler er forskellige og er resultatet af en unik designproces i samarbejde med skolen, inklusive eleverne”, forklarer Maria Casanovas Bayo.

Tolv igangværende projekter

Forskningsprojektet Smarte Klasselokaler startede i 2016 og involverede 10 forskere på 4 forskellige universiteter i Spanien. Snart begyndte de at designe pilot-klasselokaler på offentlige skoler i Catalonien, og i 2019 brugte mere end 2.000 elever smarte klasselokaler på tre grundskoler og to gymnasier. Det tiltrak stor interesse i medierne og fra andre skoler. I dag er Smarte Klasselokaler ikke kun et forskningsprojekt, men også en konsulentvirksomhed.

“I dag har vi tolv projekter i gang, hvoraf det ene for Viladecans byråd i Barcelona omfatter 11 grundskoler”, siger Maria Casanovas Bayo.

10 principper for et smart klasselokale

Et smart klasselokale er baseret på ti principper, eller nøglefaktorer til design af læringsrum:

1. Fleksibilitet. Design og udformning skal imødekomme alle undervisningsbehov for de forskellige personligheder og forhold.
2. Tilpasningsevne. Klasselokalet og støtteværktøjerne i undervisningen skal kunne imødekomme en lang række specifikke undervisningsbehov.
3. Komfort. Læringsoplevelsen skal tage hensyn til fysisk og psykisk trivsel. Alle lokalets miljøparametre skal kontrolleres og styres.
4. Mangfoldighed. Tilstrækkelige ressourcer skal dække en lang række uddannelsesforslag og læringsmuligheder.
5. Tilslutningsmuligheder. Udstyr skal kunne kobles op på internettet på en enkel og nem måde med en forbindelse af bedste kvalitet.
6. Personalisering. Eleverne skal kunne identificere sig med og føle tilknytning til lokalet og de forskellige dynamikker. Der skal være opbevaringsplads til deres personlige ejendele.
7. Organisation. Der skal være kriterier, strategier og muligheder for at hjælpe med at organisere lokalets ressourcer og elementer, og dermed booste dets anvendelse, tilgængelighed og funktionalitet.
8. Åbenhed. Konfigurationen og strukturen skal være åben ud til omverdenen og andre rum, hvilket muliggør visuel og fysisk adgang inde fra bygningen ud i det fri og omvendt. Der skal være forbindelse til verden udenfor.
9. Sikkerhed. Alle skal føle sig sikre og trygge, når de bruger lokalerne og de elementer, de indeholder.
10. Bæredygtighed. Områderne skal designes til at fremme bæredygtighed og genbrug, og anvende ikke-forurenende, bæredygtige og miljøvenlige råmaterialer.

En kulturel forandring er nøglen

Med disse 10 principper står det klart, at smarte klasselokaler ikke kun drejer sig om at designe et lokale fysisk. For at overholde disse principper skal man ændre skolens pædagogiske og adfærdsmæssige kultur. Det kan være en udfordring ved implementering af smarte klasselokaler På den anden side understøtter det smarte klasselokale den kulturelle forandring.

“Man er nødt til at opbygge en kultur, hvor elever og lærere interagerer med og respekterer hinanden, med en forståelse for et behov for at bevæge sig rundt. Det traditionelle klasselokale er en fysisk barriere og kan kun tilbyde en statisk måde at lære på. Enkelte skoler kan nemt tilpasse sig dette, mens andre skoler skal arbejde mere aktivt med at forandre kulturen”, siger Maria.

Elever skal bevæge sig

Nogle vil måske mene, at det kan være krævende nok på nutidens skoler, og at det ikke er nogen god idé at tilskynde til endnu mere bevægelse ved at designe et “fleksibelt” klasselokale. Men effekten er den modsatte ifølge Maria.

“Forskning om, hvordan vi lærer, fortæller os, at bevægelse er meget vigtig. Eleverne skal bevæge sig og interagere for at få en meningsfuld læringsoplevelse. Man ville blive fascineret, hvis man kunne se, hvordan eleverne arbejder i et smart klasselokale. Miljøet er roligt, eleverne arbejder fokuseret med deres projekter, mens lærerne bevæger sig rundt og interagerer med dem. Det er næsten magisk at se dette ske!”

Principperne om fleksibilitet, tilpasningsevne og mangfoldighed har til formål at sikre, at klasselokalet giver trivsel og kontrol til flere typer elever. Selve tanken med et smart klasselokale er, at alle elever, uanset personlighed, skal kunne få en god læringsoplevelse og trives i klasselokalet.

“Når man tilbyder forskellige måder at arbejde og være på i klasselokalet med plads til både selvstændigt arbejde og samarbejde, så understøtter man rent faktisk forskellige typer af personligheder og behov.”

Lyd er vigtig

Når man har områder til både rolige og livlige typer af arbejde i samme lokale, så bliver lydmiljøet altafgørende. Forskellige materialer, så som lydabsorbenter i loftet, på væggene, på panelerne, under gulvet og i møblerne, er en del af det at tilbyde et godt akustikmiljø.

“Dette er meget vigtigt. Men igen skal man arbejde med kulturen og fremme en ny adfærd. Én måde er at etablere aftaler om acceptabelt stemmeniveau. For at kunne understøtte dette kan man montere lydmålere, så eleverne kan se og tilpasse støjniveauet selv”, siger Maria og fortsætter:

“Gode akustikforhold er vigtige, da det hjælper dig med at fokusere og have bedre interaktioner. P.t. arbejder vi på at måle akustikkens indvirkning på elevernes udbytte af undervisningen. Vi kan se en effekt med hensyn til opfattelse og svar fra lærerne, men vi har brug for at forske mere omkring effekten af akustik.”

Et behageligt lokale

Pilot-klasselokalerne blev taget i brug for 1,5 år siden – og så satte Corona-pandemien forskningsprojektet på pause. Men allerede da var reaktionerne fra elever, lærere og forældre generelt meget positive.

“Vi har hørt, at eleverne føler, at lokalet ’tager sig af dem’, og at de virkelig gerne vil opholde sig i klasselokalet. Nogle har udtalt, at det føles lige som at være hjemme. Lærerne opfatter atmosfæren som mere stille, rolig og komfortabel, og at eleverne gør bedre fremskridt med hensyn til læseevne, bare som et eksempel.”

På grund af covid-19 situationen kan forskerne ikke analysere projektet på den måde, som de gerne ville. Indtil videre har de modtaget selvrapporter fra lærere for at kunne måle deres opfattelse af forbedring sammenlignet med et traditionelt klasselokale på en skala fra 0 til 5. Størstedelen af vurderingerne i selvrapporterne ligger mellem 4 og 5.

“Det er for tidligt at sige noget videnskabeligt om effekten af udbyttet af undervisningen. Vi skal sammenligne det med fokusgrupper, systematiske observationer og langsigtede kvantitative data. Vi fortsætter forskningen, så snart situationen forbedres”, konkluderer Maria Casanovas Bayo.

Tekst: Lars Wirtén