Atrium with staircases covered with stretch fabric

På sporet af fremtiden

Navnet Campus På Sporet er både en hyldest til dets historiske rødder og en metafor for, at de studerende finder vej ud i det professionelle liv. Campus er beliggende i det gamle godsbaneområde i det centrale Aalborg. Efter en omfattende renovering huser det nu SOSU Nord og VUC & HF Nordjylland, to uddannelsesinstitutioner indenfor social- og sundhedsområdet.

Projekt: SOSU Nord
Lokation: Aalborg, Danmark
Arkitekt: Friis & Moltke A/S

To bygninger er slået sammen med den tidligere terminals store rundbuede haller. De oprindelige jernbanebygninger levede ikke op til moderne byggestandarder og blev derfor ombygget efter aftale med kommunen. Nu er bygningen optimeret, samtidig med at man bibeholder den historiske karakter.

format_quote

Trappen fremstår som en skulptur med et størkt og markant udtryk. Det tilfører noget til hele bygningen.

Arkitekt Mogens Husted Kristensen, Friis & Moltke A/S

Miljøet giver en følelse af både sammenhæng og åbenhed. I midten af hver bygning er der atriumlofter og store trapper. Arkitekterne ledte efter noget, der kunne hjælpe med at gøre trappen til et visuelt midtpunkt. Jagten på en løsning, som kunne opfylde kravene til de akustiske specifikationer samt arkitekternes designønsker begyndte. De fandt Ecophon Clipso™, et strækbart stof med akustiske fordele, som forbedrede lyset og farven på trappekonstruktionen.

Atrium med trapper beklædt med strækbart stof
Nærbillede af trapper beklædt med strækbart stof

"Trappen fremstår som en skulptur med et stærkt og markant udtryk. Det tilfører noget til hele bygningen, fordi alle etager og lokaler er forbundet til centrum," siger arkitekt Mogens Husted Kristensen fra Friis & Moltke A/S.

 

format_quote

I alle byggeprojekter – især når det drejer sig om undervisningsformål – skal de akustiske løsninger være inkluderet fra starten. Uddannelse er kommunikation.

Arkitekt Mogens Husted Kristensen, Friis & Moltke A/S

Selv om det primære formål med at anvende Clipso™ var at bringe trappens geometri frem i lyset, var det at blødgøre lydrefleksioner i dette atrium med flere etager også en del af planen:

"I alle byggeprojekter, især når det gælder et byggeprojekt til undervisningsformål, skal akustikløsningerne være inkluderet fra starten. Uddannelse er kommunikation," siger arkitekt Mogens Husted Kristensen.

Atrium med trapper beklædt med strækbart stof
 Nærbillede af trapper beklædt med strækbart stof
Atrium med trapper beklædt med strækbart stof

At arbejde med lydblødgørende materialer på mere uventede steder har andre fordele, udover et designbudskab. Ifølge Mogens Husted Kristensen er det ofte svært at finde overflader til så mange lydabsorbenter, som man har brug for. En utraditionel tankegang skaber nye overflader og muligheder.

Fortid og nutid samles på campusområdet for at skabe en dynamisk atmosfære. Her finder vi også beviser for, hvad der kan ske, når innovativt design og akustiske løsninger forenes.