Nøglefaktorer for design af arbejdsmiljø og trivsel

Julia Ayuso Sanchez, D.Arch, står i spidsen for CBRE-laboratoriet - et innovationssted med mennesket i centrum, der integrerer forskningsprocesser med cases fra det virkelige liv. Hendes forskningsarbejde ved Polytechnic University of Madrid og Keio University of Tokyo havde fokus på anvendelse af grønne planter, dagslys og træ til forbedring af arbejdspladsernes muligheder.

“Talrige undersøgelser bekræfter, at design af arbejdsmiljøet øger både produktivitet og brugernes trivsel. Men hvordan kan vi måle denne stigning?”

Denne udfordring satte gang i Julias ph.d.-forskningsprogram. Og det lykkedes hende at finde et svar. I sin afhandling udviklede hun et værktøj, der måler den forøgelse af produktivitet og trivsel, der frembringes ved arkitektonisk design.

“Det er baseret på en videnskabelig metode og en holistisk tilgang, der tager højde for de fysiologiske, psykologiske, følelsesmæssige og kulturelle faktorer, som har indvirkning på produktivitet og trivsel,” fortæller Julia.

Resultaterne indikerer, at biofiliske egenskaber i designet af arbejdspladsen forbedrer produktivitet og kreativitet, samt trivsel og sundhed.

“Værktøjet, der er udviklet og testet under pilotforsøg, åbner en vej til at øge produktiviteten på arbejdspladsen, i modsætning til eksisterende praksis,” fastslår hun.

Der findes ikke nogen magisk opskrift på et perfekt arbejdsmiljø eller til at definere trivsel, forklarer Julia, men hun har fundet ud af, at tre bestemte faktorer går igen i fremragende arbejdsmiljøer:

1. Personliggørelse

“Kontorlokaler ophører med at være steder, der udelukkende er dedikeret til arbejdsaktiviteter. I stedet bliver de virksomhedernes midler til at konsolidere en følelse af fællesskab og fremme samarbejde."

2. Viser medarbejdere fordelene med klare og tydelige begrundelser

“Jeg har kvantificerede stigninger på 63,34 % i produktivitet og 137,50 % i kreativitet, der hvor brugerne ikke blot tilbydes et fremragende design, men også den rigtige træning i, hvordan de skal anvende deres arbejdsplads.”

3. Det beplantede akvarium: en dark horse i biofilisk design

“En komplet biofilisk designløsning er aquascaping, eller anlæggelse af et undersøiske landskab. Det er en kombination af forskellige naturlige elementer, så som planter, iltning, vandets lyde og bevægelser, samt døgnrytmebelysning. Mange undersøgelser har vist, at beplantede akvarier har en indvirkning på indeklimaet, regulerer luftfugtigheden og forbedrer den termiske komfort. Det fører igen til et højere niveau af personlig trivsel med målbare fordele.“

Du målte ikke lyd i dine undersøgelser. Hvad er årsagen til det?

“Der findes adskillige undersøgelser, der vurderer indvirkningen af indeklimaegenskaber relateret til elektriske og mekaniske systemer, varmefaktorer, støj og vibrationer, ergonomi og kontorindretning. Min afhandling er en af de første undersøgelser, der evaluerer og måler kombinationen af variabler vedrørende forslag til biofilisk design. Biofilisk designs rolle i indendørs miljøer – defineret som lokaler i bygninger, der er udstyret med naturlige elementer - har hidtil fået relativt lille opmærksomhed.”

Hvordan håndterer du akustikproblemer i dine projekter hos CBRE?

“Jeg tror ikke, at nogen nu om dage ville finde det fordelagtigt at placere deres medarbejdere i lange rækker af isolerede bokse. Det er heller ikke en simpel diskussion om private kontorer kontra åbne kontorlandskaber. Det er ret usandsynligt, at et helt åbent kontorlandskab uden variation i rumtypologien og uden optimale akustikløsninger ville passe til en moderne og agil organisations behov. Vi er alle enige om, at det er tid til forandring, selvom administrerende direktører og økonomidirektører spørger om, hvilket afkast de vil få af deres investering, hvilket er et rimeligt spørgsmål. Det er årsagen til, at vi er nødt til at kvantificere den produktivitetsstigning, der opstår i de forskellige arbejdsmiljøer, med et solidt videnskabeligt grundlag.

Du har boet og arbejdet i Japan og har lavet forskning der. Skal man tage højde for kulturelle forskelle, når man designer en fremragende arbejdsplads?

“For at illustrere, hvordan mine metoder fungerer, giver jeg som regel nogle vellykkede eksempler i Japan, Spanien eller Storbritannien, men jeg kan også godt lide at medtage en fejltagelse. Jeg lavede en undersøgelse for en virksomhed i Japan, som producerer og designer træinteriør. Deres marked er primært boliger, men de ville gerne ekspandere til kontormarkedet. Med dette for øje udførte vi et eksperiment, hvor vi sammenlignede to lokaler: et med plastikmaterialer, der imiterer træ, og et andet med fantastisk naturligt træ.

“Resultatet var, at personerne i lokalet med naturligt træ ikke blot var mindre produktive – de havde også fysiske symptomer på ubehag. Årsagen var kulturel. Deltagerne i forsøget var 18-årige japanere, født i Japan og vant til præfabrikerede plastikkonstruktioner. Duften af træ genererede dem. De følte sig hjemme omgivet af plastik. Konklusionen blev, at der ikke findes en løsning, der passer til alle: Der er brug for en målemetode.”

Tekst: Lars Wirtén