Naturens ro i klasselokalerne

“Jeg havde ofte hovedpine, men det har jeg ikke mere,” bemærker Isa Oriabure Andersson, der underviser i svensk og spansk.

Da vi ankommer til Västervångskolan i Landskrona i Sydsverige, er Isa Oriabure Andersson i gang med en svensktime. 8.C arbejder med grammatikopgaver og kæmper med genitiv samt bestemte og ubestemte former. Af de 21 elever i lokalet arbejder en del selvstændigt med øvelserne, mens andre diskuterer i mindre grupper.

Lydniveauet går op og ned, men selv når mange taler samtidigt, er lyden dæmpet. Der er blot en blød mumlen, så Isa kan tale i et normalt stemmeleje, når hun bevæger sig fra bord til bord for at hjælpe eleverne. Da vi beder hende om at beskrive den askustiske fornemmelse i klasselokalet, bruger hun en metafor fra naturen:

"Det er ligesom, når det har sneet, når der er en dyne af sne, som dæmper alting og skaber en dejlig, fredfyldt stemning. Det føles som om, man kun behøver at hviske, og alligevel kan alle høre én. Det er en temmelig befriende følelse. Jeg forestiller mig, at jeg er ude i naturen omgivet af fuglesang. Sådan er det selvfølgelig ikke i klasselokalet, men det er sådan, jeg ville beskrive fornemmelsen.”

Referencelokalet forsvandt hurtigt

Historien bag det forbedrede arbejdsmiljø for lærere og elever startede for nogle år siden, da belysningsfirmaet Thorn ønskede at foretage en undersøgelse af, hvordan belysningen påvirker eleverne og frem for alt energiforbruget på Västervångskolan. Da den nye belysning skulle installeres, var der brug for et loft, som reflekterede lyset godt. Thorn kontaktede Saint-Gobain Ecophon, som med det samme konstaterede, at det også var nødvendigt med absorbenter af høj klasse for at håndtere støjniveauerne i klasselokalerne (se faktaboks).

Et klasselokale blev bevaret uændret, så det kunne fungere som sammenligningsgrundlag for de opgraderede klasselokaler. Da lærerne vendte tilbage efter sommerferien, bemærkede de omgående forskellen - især på støjniveauet.

Projektets fokus skiftede hurtigt fra energiforbrug til akustik- og arbejdsmiljø. Referencelokalet, der fungerede som sammenligningsgrundlag, forsvandt hurtigere end nogen havde forestillet sig. Kommunen var ikke sen til at bevilge forbedringer af lydmiljøet - først til resten af de store elevers klasselokaler på Västervångskolan og senere til samtlige skoler i Landskrona.

“Vi bemærkede en markant forskel,” siger viceinspektør Andreas Hellmer. “Det fysiske læringsmiljø er væsentligt forbedret, så vi kan fokusere på det, vi er her for: at stimulere børnenes læring."

Opdeling mellem lektion og frikvarter

I alt har 15 klasselokaler på Västervångskolan nu fået et betydeligt bedre lyd- og lysmiljø.

“Som viceinspektør bruger jeg ikke så meget tid på at undervise i klasselokalerne, men jeg bevæger mig en del ud og ind af dem. Jeg kan tydeligt mærke, at omverdenen er lukket ude, og at der i dag er en helt anden ro i klasselokalerne. Der er en klar opdeling mellem lektioner og frikvarter. Lydmiljøet signalerer, at nu skal vi i gang med at arbejde.”

Et godt lyd- og lysmiljø giver både lærere og elever betydeligt bedre forudsætninger for at opnå bedre resultater og yde mere. Andreas Hellmer ser tydelige fordele.

“Lærerne er ofte ivrige efter at komme ind til deres lektioner. Der er en større arbejdsglæde, og det forbedrede lydmiljø i klasselokalerne er en medvirkende faktor. Også belysningen er vigtig. De nye lysarmaturer i klasselokalerne skaber et blødt lys, der minder om naturligt dagslys.

Eleverne har det sjovere

Isa Oriabure Andersson, der har undervist på Västervångskolan siden 2007, bekræfter, at de akustiske forbedringer har gjort en stor forskel for hendes elever.

“Tidligere blev de langt hurtigere trætte og mistede koncentrationen om eftermiddagen. I stedet for at lytte til læreren, blev de urolige. Nu har jeg overskud til mere, og jeg behøver ikke hæve stemmen. Det skaber en tryg stemning, og eleverne har det sjovere.”

Ikke alle korridorer har fået installeret nye lydabsorbenter endnu, og forskellen er markant.

“Så snart jeg træder ud af klasselokalet, føles det som om der er langt flere elever ude på gangen, men det er der ikke – det er bare lydniveauet, der påvirker mig.”

Får mere ud af timerne

Elin Lundgren er fjorten år gammel og går i 8. klasse. Hun beskriver det som at gå ind i en boble, hvor man langt bedre kan koncentrere sig. Hun plejede at lytte til musik i høretelefoner for at lukke baggrundsstøjen ude, når hun skulle arbejde i klasselokalet. Det behøver hun ikke længere gøre.

“Det er sjovere, når alle er engagerede og laver det, de skal. Jeg elsker, at der er helt stille, når vi arbejder. Vi kan alle koncentrere os langt hurtigere og få mere ud af timen. Vi får lavet mere i skolen, så vi ikke behøver tage så mange lektier med hjem.”

Andreas Hellmer mener, at et godt lydmiljø gør det lettere at gennemføre lektioner som planlagt.

“Lærerne skal via deres lederskab etablere et miljø, som er velegnet til at arbejde og studere i. Men det kræver også de rigtige forudsætninger – f.eks. at man ikke bliver forstyrret. Børn præsterer bedst, når der er et godt lydniveau. Det betyder ikke, at der skal være dødstille. Men de skal kunne diskutere i mindre grupper uden at forstyrre hinanden.”

Forskere undersøger effekten

Forbedringerne på Västervångskolan har skabt masser af opmærksomhed i omverdenen. Bl.a. har Lund Universitet startet et forskningsprojekt, som skal undersøge lærernes handlemønstre og elevernes evne til at lære. Til at begynde med underviser forskerne lærerne i, hvordan de aktivt kan anvende deres stemme og kommunikation som en del af læringsprocessen. Undersøgelsen omfatter såvel lærere, der arbejder i akustisk forbedrede lokaler, som lærere der arbejder i uændrede lokaler. Forskerne vil derefter undersøge forskellene i de forskellige miljøer, både når det gælder, hvordan lærerne optræder, hvordan eleverne befinder sig, deres resultater, og hvordan de opfatter deres lærer. Som hjælpemidler anvender man blandt andet måleinstrumenter, som lærerne har omkring halsen. De måler både lærerens stemme og det omgivende støjniveau i lokalet.

“Undersøgelsen er designet til den virkelige verden. Vi håber at kunne påvise, at børnene opnår bedre resultater og befinder sig bedre i et godt lydmiljø,” forklarer Viveka Lyberg Åhlander, docent i logopædi ved Lund Universitet.

“Vi vil også gerne udarbejde nogle retningslinjer for design af gode skolemiljøer og sætte fokus på de pædagogiske fordele ved et godt lydmiljø.”

Akustikforbedringer fortsætter

Västervångskolan stiller sig ikke tilfreds med god akustik i klasselokalerne. Skolens aula har også fået lydabsorbenter og et hygiejnisk filttæppe, hvilket har gjort en stor forskel. Næste skridt er at akustiktilpasse vægge og lofter i skolens vestibule, hvor cafeteriaet befinder sig. Man har også ambitioner om at forbedre lydmiljøet i samtlige korridorer.

“Hvis vi ønsker, at eleverne skal synes, at skolen er vigtig, så må vi gøre den vigtig. Vi er nødt til at formidle vigtigheden af at tilegne sig viden og møde op til timerne, hvilket betyder, at vi skal tilbyde det bedst mulige læringsmiljø,” siger Andreas Hellmer. 

Tekst: Lars Wirtén

Foto: Teddy Landén