Aktivitetsbaseret læring fjerner alle barrierer
Alle er forskellige. Derfor er skolerne nødt til at eliminere de barrierer, som forhindrer elever og lærere i at udvikle sig, siger Mie Guldbæk Brøns, pædagogisk antropolog og forelæser inden for aktivitetsbaseret læring. "Vi er nødt til at skabe et læringsmiljø i vores skoler, som kan inspirere, give overblik og fremme samarbejde."
Mie Guldbæk Brøns startede sin karriere som lærer, men fandt hurtigt sit sande kald som pædagogisk antropolog. Nu rejser hun verden rundt som konsulent med speciale i udvikling af skoler. Da Mie indledte sin karriere som lærer, blev hun placeret i et klasselokale med sine elever. Hun sendte sine elever ud af lokalet, så de kunne bruge gangene og biblioteket til at diskutere og arbejde i grupper. Snart begyndte Mies kolleger at beklage sig over, at hendes elever forstyrrede de andre klasser. Det gik fuldstændig imod det, Mie tror på og brænder for, nemlig at elever lærer ved selv aktivt at arbejde med forskellige emner, og ikke ved at lytte til en, der står og underviser.
“Undervisning fokuserer på, hvad læreren skal levere. Jeg mener, vi skal fokusere på eleverne og deres læring. Eftersom alle er forskellige, så skal læreren kunne anvende forskellige metoder til forskellige elever.”
Riv barriererne ned
Denne fremgangsmåde ændrer alle forudsætninger i skolen, både med hensyn til dens udseende og organisation. Alt det gamle skal rives ned, bogstaveligt talt: både fysiske barrierer i form af vægge og døre og mentale forhindringer i form af ideer om, at lærerne skal arbejde alene med deres klasse. Hvis eleverne selv skal være aktive i stedet for bare at lytte og skrive ned, så skal lokalerne være egnede til en lang række forskellige aktiviteter. Nogle elever har behov for at foretage telefonopkald, nogle kan arbejde på nettet, mens andre diskuterer i grupper eller påtager sig en rent fysisk opgave.
“Hvis det skal fungere, er lærerne nødt til at samarbejde. Men hvordan skal lærerne kunne samarbejde, hvis de står i hver sit klasselokale?”
Aktivitetsbaseret læring
Mie Guldbæk Brøns taler om aktivitetsbaseret læring. En åben planløsning suppleret med mindre arbejdslokaler giver overblik for alle, både lærere og elever. Lærerne kan tildele eleverne forskellige aktiviteter svarende til deres behov og evner.
“Hvis der er flere voksne i samme lokale, kan du lade de selvstændige elever være alene med én voksen, mens en eller flere kan koncentrere sig om de børn, der behøver ekstra hjælp og støtte. Samtidig kan lærerne fortsætte med at hjælpe hinanden.”
Læringsmiljøet afgørende for samarbejdet
Samarbejde mellem lærere – teamundervisning – er et nøglebegreb for Mie Guldbæk Brøns. I henhold til OECD’s store undersøgelse TALIS er samarbejde en af de vigtigste faktorer for, at lærerne skal trives og være motiverede.
“Lærere er vant til at undervise og vejlede på egen hånd i klasselokalet, men teamundervisning er naturligt for de fleste af dem, hvis de placeres i et fysisk miljø, der understøtter det.”
Men Mie anerkender vanskelighederne ved at skabe en kultur, et læringsmiljø, som muliggør samarbejde.
“Du er nødt til at skabe et godt miljø, både fysisk og mentalt, som en del af en kultur med en tydelig retning. Det kræver meget af de folk, som arbejder på skolen. Men hvis det lykkes at skabe en kultur, som lærerne køber, så vil alle deltage entusiastisk.”
Hvis vi gerne vil have lærerne til at undervise som et team og eleverne til at tale meget, er vi først nødt til at skabe de rette forudsætninger. Det bør ikke være nødvendigt at ændre eller tilpasse vores undervisningsmetoder på grund af et dårligt akustikmiljø.
Akustik er en nøglefaktor
Når barrierer som vægge og døre fjernes, bliver akustikken en udfordring. Hele pointen med det åbne læringsmiljø er, at mange personer bevæger sig rundt, taler og arbejder i lokalet. Det første Mie Guldbæk Brøns kigger på i et projekt, når hun har fået kundens accept af en åben planløsning, er derfor akustikken.
“Hvis vi gerne vil have lærerne til at undervise som et team og eleverne til at tale meget, er vi først nødt til at skabe de rette forudsætninger. Det bør ikke være nødvendigt at ændre eller tilpasse vores undervisningsmetoder på grund af et dårligt akustikmiljø.”
Tværtimod skal rummet tilpasses efter undervisningsmetoderne. Mie er fortaler for mangfoldighed frem for fleksibilitet. Lokalerne skal ikke være designet, så de kan tilpasses til forskellige aktiviteter. I stedet skal lærerne og eleverne kunne bevæge sig til et lokale, eller en del af et lokale, der allerede er tilpasset til den planlagte aktivitet.
“Det fører til et bedre samarbejde og introducerer et element af mobilitet."
Observationer i stedet for målinger
For Mie som antropolog er observation den naturlige metode til at vurdere et skolemiljø. Akustikmålinger kan give dokumentation sort på hvidt for, at det akustiske miljø er blevet forbedret – op til en vis grænse. Men når antallet af lydabsorbenter, som eliminerer lavfrekvent støj, øges fra et allerede højt niveau, registrerer målingerne kun en ganske lille ændring, samtidig med at fejlmarginalerne er store. Men ved at observere lærernes og elevernes adfærd kan Mie Guldbæk Brøns identificere store forskelle som følge af marginale forbedringer i det akustiske miljø.
“Vi kan bruge simple målinger som at tælle det antal gange, læreren er nødt til at tysse på eleverne. På Collegi Montserrat i Barcelona, hvor vi forøgede antallet af lavfrekvente absorbenter med 200 procent, blev der tysset markant mindre på eleverne. Hver gang du tysser på børn, føler de, at de har gjort noget forkert, og det hæmmer deres evne til at lære. Når der tysses mindre, har det en positiv effekt på eleverne.”
Rejser giver referenceramme
Mie Guldbæk Brøns driver et konsulentfirma, LOOP.bz, i samarbejde med sin far, arkitekt Jens Guldbæk. Hendes vej til pædagogisk antropolog gik via opgaver i forbindelse med forskellige skoleprojekter.
“Den viden, jeg indsamlede, kom fra observationer, ikke fra bøger. Men til sidst indså jeg, at jeg også havde behov for den teoretiske viden.”
Mie fandt en uddannelse i pædagogisk antropologi ved Aarhus Universitet, hvor hun for nylig afsluttede sin kandidatuddannelse. Et blik på hendes CV viser, at antropologi var det naturlige valg for en person, som har tilbragt sit liv med at rejse og arbejde over hele verden. Mie har besøgt alle kontinenter undtagen Antarktis.
“Når man rejser meget, udvikler man et åbent sind. Man ser, hvordan andre mennesker lever, og man begynder at sætte spørgsmålstegn ved, hvad der er “normalt”. Jeg har set virkelig meget, og det giver mig en bredere referenceramme.”
Stor interesse verden rundt
Pædagogik og muligheden for at arbejde sammen med mennesker, der ønsker at hjælpe andre, er det, der motiverer Mie Guldbæk Brøns.
“At arbejde med børn er det vigtigste job i verden. Jeg mener, at vi skal skabe optimale betingelser for lærerne, og det har de ikke i øjeblikket.”
Hvis vi kan få arkitekterne til at forstå de akustiske aspekter, og myndighederne til at finansiere det, så kan vi nå virkelig langt.
Til forskel fra andre ildsjæle, som mange gange ror mod strømmen, oplever Mie Guldbæk Brøns en stor interesse verden rundt for læringsmiljøer og aktivitetsbaseret læring.
“Det her er relativt nyt, og det er først nu, at vi kan gå ud og observere effekterne i virkeligheden. Det er som et damplokomotiv, der ganske langsomt er ved at komme op i fart. Skolerne har anvendt undervisning som metode i 200 år, men nu går udviklingen i højere grad mod læring. Hvis vi kan få arkitekterne til at forstå de akustiske aspekter, og myndighederne til at finansiere det, så kan vi nå virkelig langt.”
Tekst: Lars Wirtén
Foto: Sanna Dolck
*TALIS - The OECD Teaching and Learning International Survey (TALIS) - 2013 Results