EduCare kræver et godt akustikmiljø i børnehaveklasser

Svenske børnehaveklasser har længe været forbundet med en integreret tilgang, der kombinerer uddannelse med omsorg, internationalt kendt som EduCare. Men for at børns pleje, udvikling, leg og uddannelse kan integreres med succes, skal børnehaveklasser have et hensigtsmæssigt fysisk design. Dette gælder ikke mindst det akustiske miljø.

Det vigtigste regulativ for svenske børnehaveklasser, Curriculum for the preschool, (Lpfö 18), blev revideret for to år siden. Tilgangen til uddannelse og undervisning er klart beskrevet i den reviderede læreplan, som er baseret på et holistisk perspektiv til børn og deres behov, hvor udforskning, leg, kreativitet, vejledning og læring er integrerede processer for børnene.

Det, der tidligere var en vag grundlæggende tilgang anvendt i de svenske børnehaveklasser, er nu blevet et defineret mål fra Statens Skolverk, som er den myndighed, der er ansvarlig for børnehaveklasser, folkeskolen og gymnasier i Sverige.

Svenske børnehaveklasser betragtes hverken som et almindeligt sted for børn eller som et rent læringsmiljø, men mere som et legende læringsmiljø, hvor leg er grundlaget for læring og udvikling. Det betyder, at man tillader og opmuntrer til masser af lyd, samtidig med at man har mulighed for at kontrollere det akustiske miljø. Som konsekvens heraf skal det fysiske design af børnehaveklasselokaler opfylde visse krav.

Svenske børnehaveklasser er kendetegnet ved et legende læringsmiljø, hvor leg danner grundlaget for læring og udvikling.

En udforskende tilgang

Annika Palmgren arbejdede oprindeligt som børnehaveklasselærer og har 30 års erhvervserfaring med undervisning i børnehaveklasser i Sverige. Hun har studeret undervisning og skoleudvikling på universitetet, og har siden 2013 arbejdet som konsulent på projekter, der understøtter og udvikler aktiviteter i selvejende og kommunale børnehaveklasser. Hun arbejder desuden på internationale skoleudviklingsprojekter i Skandinavien.

Annika Palmgren, tidligere børnehaveklasselærer, arbejder som konsulent på projekter, der understøtter og udvikler aktiviteter i selvejende og kommunale børnehaveklasser.

Annika fortæller, at det tidligere var kontroversielt at tale om undervisning i børnehaveklasse-verdenen, da det kunne opfattes som om, at børnehaveklasselærere skulle udføre undervisning lige som i et klasselokale og fortælle børnene om, hvordan tingene er, og hvad de skal gøre. Den reviderede læreplan definerer undervisning på en anden måde.

“Grundlaget er en udforskende, kommunikativ tilgang, hvor leg er et læringsværktøj. Børnene genererer viden sammen under børnehaveklasselærerens vejledning”, forklarer Annika.

Ingen krav om læringsudbytte

Det grundlæggende koncept er, at underviserne skal have en evne til at identificere børnenes interesser, som de kommer til udtryk, mens børnene leger, for at hjælpe dem med at udvikle og udvide deres viden.

“Børnene skal gives så mange oplevelser som muligt i børnehaveklasserne og ikke mindst udvikle kommunikationsevner og opleve ting med alle deres sanser. Der er dog ikke nogen krav om læringsudbytte, der skal opnås i de svenske børnehaveklasser”, forklarer hun.

Det centrale for den undervisningsmæssige mission er en række grundlæggende værdier rettet mod at uddanne børn til at blive demokratiske medborgere.

“Børnehaveklasser skal have en forståelse for forskellige kulturer og give forskellige perspektiver om omverdenen. Hvert enkelt individ er unikt og har ret til at blive hørt, samtidig med at det har demokratiske forpligtelser. Det er værdier, som børnehaveklasser skal afspejle og formidle”, siger Annika.

Mennesker er kommunikerende sociale individer, og det kræver miljøer, der fremmer disse egenskaber. God akustik bidrager til bæredygtighed ved at gøre miljøerne befordrende for læring, udvikling og frem for alt bæredygtig sundhed.

Et godt læringsmiljø med plads til leg

Leg som et lærings- og udviklingsværktøj kræver et miljø, hvor lyd både er tilladt og mulig, dog uden at det udgør en sundhedsrisiko. Børnehaveklasser skal være et sted til at lege og udforske. Små børn har mange følelser, der skal udtrykkes og kommunikeres igennem en række lyde: råb, latter, gråd, sprog.

“Vi skal designe legemiljøer, der også giver nogle gode lærings- og arbejdsmiljøer. Det kræver, at bygningens akustik både er designet til og befordrende for disse formål. Med vores læreplan må der ikke opstå situationer, hvor pædagogerne ikke har andet valg end at bede børnene om at være stille, bare fordi lydniveauet bliver for højt. Samtidig har børnehaveklasserne brug for områder, hvor børnene kan gå hen for at få ro og hvile sig, samt adskilte områder, hvor pædagogerne kan planlægge og reflektere”.

Annika påpeger, at børns akustikmiljø er et vigtigt aspekt i opbygningen af et bæredygtigt samfund.

“Mennesker er kommunikerende sociale individer, og det kræver miljøer, der fremmer disse egenskaber. God akustik bidrager til bæredygtighed ved at gøre miljøerne befordrende for læring, udvikling og frem for alt bæredygtig sundhed”.

En samlet ekspertise

Med andre ord skal mange forskellige behov og aktiviteter fungere i symbiose i en børnehaveklasse for at kunne opfylde læreplanens mål og definitioner. Det har en direkte indvirkning på beslutningen om det fysiske design af børnehaveklassernes lokaler.

“Arkitekter og andre tekniske eksperter, som f.eks. akustikere, skal mødes med pædagogerne for at diskutere behov og indholdet i børnehaveklassernes læreplan, inden man designer lokalerne. Alle de involverede skal have kendskab til, hvad børnene har ret til i deres uddannelses- og læringsmiljø. Dette arbejde skal altid være baseret på børnenes behov. Det er trods alt dem, der skal tilbringe tid i disse miljøer. Deres læringsmiljø skal designes, således at de kan kommunikere og interagere på en bæredygtig måde, ligesom underviserne har brug for et bæredygtigt arbejdsmiljø. Jeg mener, det er afgørende, at ekspertisen hos alle de involverede parter tages i betragtning, baseret på børnenes behov.”

Annikas vision om fremtidens børnehaveklasser

Børnehaveklasser er forskellige fra land til land. Sverige har sit eget teoretiske grundlag for børns læring og udvikling med en model, hvor børnehaveklasser er en optimal form for skole i det svenske uddannelsessystem. På den ene side har de en uddannelsesmæssig mission, mens de på den anden side har en medvirkende rolle til at forme samfundet, samtidig med at de giver forældre og værger samme mulighed som andre til at studere eller arbejde.

Jeg ser børnehaveklasserne som en demokratisk arena og et mødested for hele samfundet, som byder alle individers unikhed velkommen og gør alle i stand til at udtrykke sig og blomstre.

I andre lande ligger mere af ansvaret i barnets hjemmemiljø og familie under barnets første år. Jeg spurgte Annika, hvordan fremtidens børnehaveklasser ville se ud, hvis hun kunne bestemme og designe dem.

“Jeg ser børnehaveklasserne som en demokratisk arena og et mødested for hele samfundet, som byder alle individers unikhed velkommen og gør alle i stand til at udtrykke sig og blomstre. Dette er en fundamental hjørnesten i et samfund, som uddanner fremtidens demokratiske borgere. Jeg vil også gerne fremhæve aspektet ved internationalisering. Selvom børnene bor i Sverige, er de også forbundet med Europa og resten af verden. Dette perspektiv er vigtigt for at gøre dem i stand til at udvikle værktøjer til en bæredygtig udvikling og danne grundlaget for deres fremtidige viden. Her spiller sproget – og derfor også det akustiske miljø – en central rolle.”

Tekst: Lars Wirtén