De Werkplaats

De Werkplaats i Bilthoven er en af de første skoler i Holland uden klasselokaler, hvor elever og lærere arbejder i et åbent læringsmiljø. "Om et koncept af denne type bliver en succes, afhænger i stor udstrækning af god akustik," siger arkitekt Kees Willems.

I et hjørne bemærker vi en gruppe børn, der ser et undervisningsprogram i TV. Lidt længere væk sidder to drenge og løser regneopgaver. En gruppe piger rydder op efter en formningstime et andet sted i området. De Werkplaats Kindergemeenschap (“Arbejdspladsen børnefællesskabet”) i Bilthoven uden for Utrecht kører som en velsmurt maskine. I et stort åbent område på over tusind kvadratmeter rykker de 300 børn fra årgruppe fem til otte videre til deres næste læringsaktiviteter. Systemet er baseret på en filosofi udviklet af Kees Boeke, som grundlagde skolen i 1926.                   

Det her er et åbent læringsmiljø

For et par år siden fik De Werkplaats mulighed for at ombygge og renovere skolen. De tilpassede bygningen, så den var endnu mere i overensstemmelse med Kees Boekes filosofi, ved at opgive konceptet med traditionelle klasselokaler. Resultatet blev en helt ny skolebygning, hvor timerne afvikles i ét stort fællesområde, et “åbent læringsmiljø”.

“Hvor skal jeg begynde?” svarer Hans Kloosterman, lærer for årgruppe 7/8, da han bliver spurgt om fordelene ved dette koncept. “Det er virkelig fantastisk. Hver enkelt klasse havde før sit eget klasselokale, og når vi skulle i gang med en ny aktivitet, var vi først nødt til at omarrangere hele lokalet ved at flytte bordene rundt. Nogle gange blev der indrettet et stilleområde på gangen til børn, som havde svært ved at koncentrere sig, men det var selvfølgelig ikke ideelt. Nu hvor alle klasser arbejder i ét enkelt område, er det muligt at udnytte hver eneste kvadratmeter uden at spilde plads på korridorer og lignende.”

Og omflytning af borde finder ikke længere sted: “Alle skolens forskellige hjørner og kroge er designet til en bestemt aktivitet. Så hvis vi skal have formning, så går vi over i studioet. Børn, som har svært ved at koncentrere sig, går hen i bygningens stilleområde. Det, at børnene selv bevæger sig rundt på denne måde, sparer tid til indretning af klasselokalet.”

format_quote

Miljøet skal tilpasses efter børnene, og ikke omvendt.

Åbent læringsmiljø giver frihed

Skoleleder Jeroen Goes.

Skoleleder Jeroen Goes.

De Werkplaats Kindergemeenschap er ikke den første grundskole med et åbent læringsmiljø. Skolens rektor Jeroen Goes hentede inspiration fra grundskolen De Wittering i Rosmalen. “Denne skole arbejder også kun med ét enkelt storområde. Det var lige det, vi var på udkig efter, fordi vi ønskede at undgå særskilte klasselokaler. Vi mener, at miljøet skal tilpasses efter børnene, og ikke omvendt. Det åbne område giver børnene langt større frihed til at udføre deres opgaver og beslutte, hvor og med hvem de vil udføre dem. Det giver børnene den uafhængighed, som de har brug for, når de skal træffe deres egne valg og tænke over dem. Børn bliver mere inspirerede, når de bevæger sig omkring.”

Bedre fællesskabsfølelse

Dette bekræftes af Lennart (10), som går i årgruppe syv: “Jeg sidder altid ved vinduet, når jeg skal skrive historier, ellers kan jeg ikke få nogle ideer.” Han kan også godt lide at arbejde sammen med børn fra de andre klasser. “Nu kan jeg stadig sidde ved siden af min ven, selv om han gik en klasse om.”

Men det er ikke kun eleverne, som har fordele; lærerne har også gavn af konceptet, siger lærer Hans Kloosterman: “Man arbejder mere frigjort på denne måde end i de små klasselokaler. Og fordi hele området er åbent, så kan jeg hurtigt danne mig et overblik over, hvad alle børnene laver. Nogle gange bytter eleverne klasse, hvilket øger følelsen af fællesskab. De børn, jeg underviser, er ikke længere 'mine', men 'vores'. Vi kan hjælpe hinanden, og der er en langt højere grad af fællesskabsfølelse nu.”

Arkitekt Kees Willems

Arkitekt Kees Willems.

 

Resultatet: en mere stille skole

Man skulle måske tro, at der ville være en masse larm på et område med 300 skolebørn, men det er overhovedet ikke tilfældet. Skolen er på ingen måde blevet mere støjende. For at opnå dette fokuserede arkitekt Kees Willems lige fra starten på akustikken, da bygningen blev designet.

“Det er her, hele processen begynder. Hvis akustikken ikke er i orden, falder hele undervisningskonceptet til jorden. For hvis folk bliver forstyrret af hinandens støj, så begynder de at bygge mure, som modvirker konceptet og bringer os tilbage til udgangspunktet. Den vigtigste fysiske betingelse for succes er god akustik. Uden god akustik ender man med en usund bygning. Hvis andre støjer, så har folk en tendens til at hæve stemmen for at blive hørt, og det kræver mere energi. Folk kan også blive irriterede af andre menneskers støj, og det påvirker deres koncentrationsevne. Og hvis børn ikke kan koncentrere sig, kan de heller ikke lære noget.”

format_quote


Hvis akustikken ikke er god, så fejler hele konceptet.

 

Lydabsorberende materialer er nødvendige

Bygningskravene til et åbent læringsmiljø adskiller sig fra dem, der gælder for almindelige klasselokaler. Akustikkonsulent Jeroen Vugts fik til opgave at sikre, at disse krav blev opfyldt, og resultaterne taler for sig selv. I samråd med arkitekten blev der anvendt masser af lydabsorberende materialer for at optimere akustikken, både i selve bygningskonstruktionen, men også i vægge og akustiklofter, som blev leveret af Ecophon.

“Vi kan godt lide Ecophons praktiske tilgang. De ved en masse om akustik og udfører omfattende forskning i støjens virkninger i klasselokaler. Hvis lofterne ikke absorberer støjen, så ender man med en slags hønsehuseffekt – og det er på ingen måde et ideelt læringsmiljø for børn.”

Hans Kloosterman er enig: “Jeg kan tale til børnene i et normalt stemmeleje uden at forstyrre de øvrige lærere, som arbejder nogle få meter væk. Det fungerer rigtig godt – vi generer ikke hinanden.”

For ham er det en win-win situation: “Det her er fremtiden, det er jeg sikker på.”



Text: Rhijja Jansen

Foto: De Beeldredaktie/Erik van´t Woud 

 



Bemærkning: Klassetrin kaldes i den hollandske grundskole for årgrupper, hvor årgruppe 1 er for de 4-årige, og årgruppe 8 er for de 12-årige.